På mit arbejde er jeg en lønslave der "skal udnyttes så længe vi har dig" og står med den ene fod ude af døren, fordi min arbejdskraft ikke længere er nødvendig.
Min storesøster venter sig, og det er fantastisk for hende og hendes mand, men det har ikke betydet meget andet end problemer for min anden søster og jeg. Vi er enige om at det er en glæde og velsignelse, men så stopper det også der. Som jeg altid har gjort med de to, så føler jeg mig udenfor og mindre værd. De har altid haft et eller andet specielt sammen, som jeg aldrig har været en del af. Og derfor lovede N også S at hun skulle være gudmor til N's første baby. Vi er så i den situation at N ikke skal have mere end en, og S er allerede gudmor til min den yngste, men hun holder fast i det løfte, og fair nok. Fuck det. Jeg er røvligeglad. Jeg er alligevel altid udenfor. Hvorfor i helvede skulle det være anderledes denne gang? Lad S få den skide titel og så kan jeg stå på den anden side af vinduet og kigge ind. Og så er der måske nogle der tænker at det kan da være lige meget, og det kan det måske også, men I har ikke levet mit liv. I kender ikke til det elendige forhold jeg har haft til min ældste søster. Og at det her måske, bare måske, kunne opveje det. Det ville være at få et blåstempel og få at vide at jeg var god nok. Bare tilbuddet om det. Jeg vil ikke være det. Det vil jeg virkelig ikke, og nu tænker I nok "jo hun vil ellers hylede hun ikke over det og skrev denne blog", men jo for jeg har brug for at komme ud med det. Jeg har brug for at fortælle at det bare var tilbuddet og ideen om at jeg måske kunne få lov til at være noget særligt også. "Du er mor" jo tak, men det har jeg sgu selv valgt og selv kæmpet mig frem til. Det er andet er en æresbetegnelse man giver til det menneske, man stoler allermest på i hele verden, og som man ved ville være der for ens børn igennem tykt og tyndt. Og der kan jeg godt se det er svært at vælge, når man har to søstre. Det var heller ikke nemt for mig. Eller lidt fordi S ikke var gammel nok, men stadig.
Og nu har jeg såret S fordi jeg sagde noget dumt. Fordi jeg er så træt af alting. Fordi jeg snart ikke kan mere. Fordi jeg kæmper hver dag med at fortælle mig selv at jeg er god nok. Fordi jeg kæmper med mine egne dæmoner, så langede jeg ud efter hende. Alt sammen pga. den dumme joke hun sikkert selv synes var sjov. Jeg følte mig i den grad ubetydelig, da hun sagde jeg kunne være gudmor for hendes... kat. Det er alt hvad jeg er værd.
Jeg magter ikke mere. Jeg gider ikke mere. Det eneste der holder mig oven vande er mine to guldklumper, som ikke er hjemme i denne weekend. FML
