*hulk*

Det blev så i dag, han rejste... Min verden føles tom og hul... Jeg fik slet ikke sagt farvel... Jeg bliver nødt til at finde penge nok til at kunne rejse ned til ham... Forhåbentlig i efterårsferien eller vinterferien... Jeg ved godt, der er længe til, men jeg skal skrabe penge sammen plus ungerne skal have et sted at være i en hel uge... Så jeg håber farmand har taget sig sammen til den tid...

Jeg elsker ham sgu... Vi er kun venner, og vi bliver aldrig andet, men jeg har ikke lyst til at undvære ham... Vil have min mr. Cuteness tilbage...

Pas på dig selv dernede...

Chris og Jen er dejlige

Hvor er det skønt at sidde og hygge med to af mine yndlings personer...

Jeg har virkelig savnet de to dejlige mennesker...

Savner også min vidunderlige Di... Og jeg glæder mig til, hun flytter til Fyn... Så kan vi forhåbentlig ses noget tier...

Så skal jeg bare have lokket Jen og Chris til Fyn også, og så ville min verden være perfekt :D

Foråret er langt om længe kommet... Det er skønt med blomsterne og fuglene der synger...

Tøjet kan komme ud at hænge, og vi kan spare energi på tørring...

Glæder mig til muligvis at få besøg af min Chris i weekenden og forhåbentlig snart af min Jen <3

Lamoids

GNYF!!!!

Det er faktisk alt, hvad har jeg at sige...

At snakke

Tænk hvad man kan løse, hvis man sætter sig ned og snakker om tingene...

Her troede jeg alt var tabt, men efter en næsten 6 timers lang samtale med blandet seriøsitet og morskab, nåede vi et punkt, hvor vi kan snakke sammen igen... Vi fik talt ud og har fundet et fælles ståsted og en mulighed for at kunne være der for hinanden igen...

I nat har jeg sovet... Og jeg har sovet langt bedre end, jeg har gjort længe... Hvor var det godt at få de problemer ud af verden...

-----------------------------------------------------------

Og tak guderne for at min mormor er i bedring...

Tingene ser virkelig lysere ud nu... Så skal jeg bare i gang med noget uddannelse igen... Have færdiggjort HF og videre på lærerseminariet...

Med ønsker om en god dag

MoOniE

Spas, gak og løjer

Haha jeg sidder og har fucking god griner over The Annoying Orange og de videoer, der følger med den... Det er total god humor...

Og at sidde med folk på skype, der synger med på den musik, de hører, ligesom jeg selv gør... Det er fandme god stil... så føler man sig ikke så alene :p

Men ellers solen skinner, fuglene synger og mågerne skriger... Bare spørg Jesper :p

Jeg har herre meget lyst til at lave kaffe og spise noget god mad... Kaffen har jeg, men mad er der sgu ikke meget af... Nu må banken også godt snart ringe og give mig det bevilliget overtræk...

Peace out og med ønsker om en god dag

Missen :D

Farvel

Du er bedre tjent uden mig... Lige nu ønsker du sikkert, vi aldrig havde lært hinanden at kende... Det gør jeg i hvert fald til tider... Mon ikke alt havde været bedre, hvis bare det var blevet ved spas, gak og løjer... 

Du bliver beskyldt for at ødelægge andre, og nu er jeg åbenbart i gang med at ødelægge dig... Jeg vil dig intet ondt og under dig alt godt...

Jeg vil bare gerne have, du bliver lykkelig... Og som tingene ser ud nu, så gør jeg dig ulykkelig... Så derfor trækker jeg mig helt... Du ved, hvor jeg er, hvis du får brug for mig... 

Had mig, hvis det gør det nemmere... Men ved guderne lad være med at tro, jeg er ligeglad... Det her gør lige så ondt på mig, som det gør på dig... Det er ikke kun dig, der mister her... Og jeg ved godt, hvad jeg kunne få sammen med dig, men jeg har ikke de følelser for dig... 

Jeg ved godt, du en dag er væk...

Jeg ved godt, at der er en anden, der vil stjæle dit hjerte...

Jeg ved godt, jeg ikke bare kan komme om noget tid og sige "skal det være os to?" 

Og et eller andet sted håber jeg på det... Tro mig... Du vil ikke blive lykkelig sammen med mig... Jeg har det bedst som single... Find en pige på omkring din egen alder... Åben dit hjerte for hende og tag hende ind... Det her er ikke enden på dit kærlighedsliv... Du har hele livet foran dig, og kun DU bestemmer, hvordan det kommer til at se ud...

Jeg vil altid være din ven, men jeg kan ikke blive mere end det...

Så farvel min ven... Hav det godt... Jeg vil savne dig...

Ugengældt kærlighed

Det er noget af det mest smertefulde i verden... Både for den ene og den anden part... Det gør ondt at være den, der er forelsket, men det er så sandelig heller ikke nemmere at være den, der skal afvise en person, som man holder af, men ikke på den måde... Man ved ikke, hvad man skal gøre af sig selv... Hvad man skal sige, og hvad man skal gøre...

Jeg holder en pause... Jeg holder mig væk... Jeg giver plads og luft... Det gør måske ondt nu, men jeg tror, det er, hvad der er bedst for os begge...

Jeg er her... Og jeg vil være her altid, men jeg kan ikke tilbyde andet end venskab... Og indtil du kan være okay med det, så må vi hellere holde os fra hinanden...

*suk*

Hvorfor går tingene ikke som man gerne vil have dem til..?
Hvorfor skal alt ramme mig..?
Hvorfor kan det ikke være lidt nemt bare ind imellem..?
Nu skal jeg på piller igen... Jeg magter det ikke... Jeg holder det ikke ud...

Jeg har lyst til at råbe og skrige af hele verden... Jeg har lyst til at tage fat i ungernes far og fortælle ham, at han har ødelagt mine børn og jeg... Fortælle ham at hans lille pige har fået lavt selvværd, og at hun går og savner ham hver dag... At han forvirrer dem ved at gå frem og tilbage mellem at ville dem og så ikke... Han gjorde at mit overskud faldt igen... Han forværrede min situation og min depression... Hele min verden blev ødelagt... Han svigtede mig... Ligesom alle andre...

Jeg ejer ikke tillid... Man kan ikke stole på mennesker... De er utroværdige og ødelæggende... Man lukker folk ind og så skider de en langt op og ned af ryggen... De siger "Jeg er der" indtil den dag de vender om og går... Min læge sagde, at jeg selv kunne skubbe folk væk, og det gør jeg nok også til tider... Hvis folk kommer for tæt på... Så sætter jeg muren op og lader dem ikke komme nærmere...

Forhåbentlig har jeg det snart godt... Forhåbentlig hjælper pillerne, men måske gør de ikke... Jeg magter snart ikke mere...

Nu må der godt snart ske noget positivt...

...

Giving up on life is the worst I can do...
But I couldn't care less after giving up on you...
My soul is burning from sorrow
Please come back and make yesterday tomorrow...

Jeg går i seng, lukker mine øjne og med et, ser jeg det... Hans smil... Hans krystalklare blå øjne... Jeg mærker hans hænder kærtegne min krop, tage min hånd, og jeg mærker hans læber mod mine...

Hvorfor savnet lige pludselig kommer, aner jeg ikke... Jeg har ikke brug for nogen, og da mindst af alle for ham...

Damn the one who let him in my life...
Damn the love goddess for punishing me...
Damn the world for turning...
And damn me for being so blue-eyed...

Jeg kan ikke sove... Jeg vil ikke lukke mine øjne... Jeg ville ønske, andre kunne give mig den følelse, men det kan de ikke... De er ikke ham...

Undskyld...

Godnat verden

Kender I de aftener, hvor man bare har lyst til at kravle ind i sig selv og glemme, der er en verden udenfor?

Sådan har jeg det i dag... Jeg orker ikke mere... Jeg kan ikke mere... Jeg magter ikke mere... Hvor er mit hul, hvor er mit reb... Hvor er den galge, jeg har bygget til mig selv? Hvem vil vride de knive, jeg har plantet i min ryg? Jeg tog fejl... Livet kunne blive værre...

Who needs anyone? Den eneste, der er der for en, når det kommer til stykket, er dig selv... Stol på dig selv og glem alle andre...

Verden ender her... Længere er den ikke... Godnat verden, nu må vi se om, jeg vågner i morgen...

:s

Ej men vær-ynkelig.nu

Jeg har ikke hørt fra C. hele dagen, så nu går jeg og er hunderæd for jeg har gjort noget forkert eller at der er sket ham noget... Sjovt når mine veninder har det sådan her, er jeg altid den der sidder og siger "han har vel travlt eller sover", men han plejer altid at svare min sms'er og han kan da vel ikke stadig sove... Eller det kommer selvfølgelig an på hvad tid han kom i seng...

Hmm... Nå jeg skal sgu kunne klare en dag uden at snakke med ham... Det er bare mærkeligt... Tror ikke der har været en dag siden 8. januar hvor jeg ikke har hørt fra ham :s

*snøft*

Min mormor er blevet indlagt i dag... Med lungebetændelse, hvor betændelsen så er gået i blodet, så hun har fået blodforgiftning... Jeg ved ikke, hvordan jeg skal forholde mig til det...

Jeg skiftevis græder, griner, kryber sammen, ryster og har lyst til at skrige...

Oddsene for hun overlever er ikke gode... Men det gør hun... For det skal hun! Hun lovede, hun ville blive 102 år... Der er 30 år igen...

Min mormor må ikke dø.... Jeg kan ikke klare det... Jeg har kun set hende rigtigt her de sidste 10 års tid, fordi min fars familie fyldte rigtig meget optil deres dødsdag...

Jeg håber, alle husker at værdsætte deres familie og venner, imens de har dem... Vi lever kun på lånt tid...

Så skuffende

Fanden sgu og alle mulige andre grimme ord!!! En rigtig god ven af min rejser til Dubai her 1. april, og jeg kan nok ikke komme til at sige farvel til ham... Der bliver holdt på-gensyn-fest, men den kan jeg ikke komme med til, fordi børnenes far er en ass og kun har ungerne 6 timer hver anden søndag, og mine forældre vil ikke tage børnene, så jeg kan komme til fest, fordi de ikke mener, jeg har pengene til at tage til Sjælland... Min mor har dog tilbudt at tage ungerne en hverdag, hvis han kan finde tid til mig der... Så det krydser jeg i den grad fingre for... Jeg sidder her og er grædefærdig ved tanken om ikke at se ham, inden han rejser...

Ind imellem ville jeg ønske, mit liv var anderledes... At jeg havde gennemført min udd. og var godt og vel færdig uddannet nu... Så jeg kunne gøre som det passede mig... Så jeg ikke var bundet af de to dejlige unger, jeg har, men to sekunder efter tanken har slået mig, fortryder jeg... Jeg ville jo ikke undvære dem, men bare lige for en enkelt weekend ville jeg gerne... Bare lige så jeg kunne sige farvel... Nu hedder det al magt til internettet, msn og skype... Så må jeg jo snakke med ham der... Heldigvis kommer han jo også hjem igen...