Nå, så blev man 33. Og hvad betyder det så? I går og i dag er egentlig lidt ambivalente dage. Min total yndlingssvoger, en fantastisk veninde og jeg selv har fødselsdag. Men det markerer også 3 årsdagen for mit brud med ham jeg troede var mit endgame. Min otp. Men se så der tog jeg fejl. Vi havde et ufatteligt grimt brud efter 6 måneder der ikke skulle have fundet sted. Vi var sammen i 5 år, men de sidste 6 mdr måske endda det sidste år var skrækkeligt for at sige det mildt. Jeg erkender at jeg havde fejl i det forhold, men jeg forsøgte i det mindste på at råde bod på det og udvikle mig. Forsøgte på at støtte ham når han kom træt og udslidt hjem fra arbejde uanset hvor svært det var. Jeg havde altid hans ryg imod alle, og jeg elskede ham.
Jeg elsker ham nok stadig lidt. I dag eller teknisk set i går. Før ca en halv time siden hørte vi Rasmus Seebach med Sandstorm. Og lige den sang ... faktisk hele det album var vores. Det beskrev vores turbulente forhold helt perfekt, og det er stadig hårdt at høre. Han vil for altid være den jeg gav slip på.
Jeg ved ikke hvor jeg vil hen med det her. Ingen læser min blog alligevel for ingen ved den eksisterer!
Hav det godt, og godnat.
Og hvis du læser med der ude ... Så ... Ja ... Jeg ved det ikke. Jeg elskede dig for 8 år siden, og jeg elsker dig vist stadig i dag. Eller den du var ... Fuck det!
