I put on a brave face and smile through the pain
I pretend to be okay - nothing to lose, everything to gain
Every day still hurts like the day that you left
I kicked you out and now my heart has a cleft
I miss you, I love you, make it go away
Because I would never again ask you to stay
You used to be mine but you never really were
Your love, was it real? It's all just a blur
Sometimes I wish I just could forget
And sometimes my heart is filled with regret
But forever I'll love you and this is the truth
I'll drink away the pain with a bottle of booze
Was I ever really yours? Was the love really real?
Was this heartache a part of the deal?
Was the drunk really you or was it but a lie?
Why did you encapture my heart and let it die?
I did much stupid but babe so did you
Now all colours in my world are nothing but blue
Love is for losers and love is a game
I never really listened and I'm the only one to blame
Sometimes I wish I just could forget
And sometimes my heart is filled with regret
But forever I'll love you and this is the truth
I'll drink away the pain with a bottle of booze
fredag den 25. december 2015
fredag den 4. december 2015
Savnet
I dag er savnet større end jeg ønsker at indrømme. I dag elsker jeg ham stadig. I dag er det som om tiden er fløjet af sted og han har været væk i tusind år, men samtidig er det som han aldrig har været væk.
Jeg venter på han kommer ind ad døren hver dag, tager mig i armene og siger han elsker mig. Jeg ved det ikke sker. Selvfølgelig sker det ikke. Jeg har såret ham, og han har såret mig. Vi har ikke snakket sammen i 5 måneder nu. Sådan rigtigt. Vi har skændtes. Eller rettere han har råbt af mig og kaldt mig al verdens grimme ting. Ting der burde gøre jeg aldrig ville snakke med ham igen. Men jeg ved det er hans forsvarsmekanisme. Og jeg ved han sagde og gjorde mange ting fordi han elskede mig højere end jeg måske var klar over.
Men jeg kunne ikke bære mere. Jeg kunne ikke klare at blive ved med at skulle sørge for hele familien. Sørge for os alle 4 samtidig med at min uddannelse sejlede, min datter led i skolen og min morfar var dødsyg. Eller rettere at min morfar døde.
Nogen mennesker mener jeg gav op over for os og ham, og det gjorde jeg måske. Men først efter 6 måneders enormt lang kamp. En kamp jeg kæmpede alene. En kamp jeg ikke kunne vinde. Jeg var klar til at give ham alt. Og som sædvanlig når jeg er forelsket og elsker var jeg klar til opgive mig selv og mine drømme for at opfylde ham. Jeg ville have gjort hvad som helst for at gøre ham lykkelig, men ikke længere. Nu er jeg nået det punkt, at jeg ikke vil noget med nogen nu.
Jeg vil bare være mig selv. Det her sagde jeg også efter Michael, og det ved jeg godt, og ja jeg er en håbløs romantiker, og jeg skal nok ende med at forelske mig igen, men jeg ønsker det virkelig ikke. Jeg ændrer mig hver gang, jeg falder for en. Jeg bliver en helt anden person og underkaster mig nærmest min partner. Om de så vil tro det eller ej. Jeg ved godt jeg virker stærk ud ad til, men inderst inde er jeg en usikker lille pige, som bare gerne vil elskes af alt og alle.
Som tankerne dog vandrer når man først kommer i gang.
Tak fordi I gad at læse med og lytte til mine tanker og følelser
Jeg venter på han kommer ind ad døren hver dag, tager mig i armene og siger han elsker mig. Jeg ved det ikke sker. Selvfølgelig sker det ikke. Jeg har såret ham, og han har såret mig. Vi har ikke snakket sammen i 5 måneder nu. Sådan rigtigt. Vi har skændtes. Eller rettere han har råbt af mig og kaldt mig al verdens grimme ting. Ting der burde gøre jeg aldrig ville snakke med ham igen. Men jeg ved det er hans forsvarsmekanisme. Og jeg ved han sagde og gjorde mange ting fordi han elskede mig højere end jeg måske var klar over.
Men jeg kunne ikke bære mere. Jeg kunne ikke klare at blive ved med at skulle sørge for hele familien. Sørge for os alle 4 samtidig med at min uddannelse sejlede, min datter led i skolen og min morfar var dødsyg. Eller rettere at min morfar døde.
Nogen mennesker mener jeg gav op over for os og ham, og det gjorde jeg måske. Men først efter 6 måneders enormt lang kamp. En kamp jeg kæmpede alene. En kamp jeg ikke kunne vinde. Jeg var klar til at give ham alt. Og som sædvanlig når jeg er forelsket og elsker var jeg klar til opgive mig selv og mine drømme for at opfylde ham. Jeg ville have gjort hvad som helst for at gøre ham lykkelig, men ikke længere. Nu er jeg nået det punkt, at jeg ikke vil noget med nogen nu.
Jeg vil bare være mig selv. Det her sagde jeg også efter Michael, og det ved jeg godt, og ja jeg er en håbløs romantiker, og jeg skal nok ende med at forelske mig igen, men jeg ønsker det virkelig ikke. Jeg ændrer mig hver gang, jeg falder for en. Jeg bliver en helt anden person og underkaster mig nærmest min partner. Om de så vil tro det eller ej. Jeg ved godt jeg virker stærk ud ad til, men inderst inde er jeg en usikker lille pige, som bare gerne vil elskes af alt og alle.
Som tankerne dog vandrer når man først kommer i gang.
Tak fordi I gad at læse med og lytte til mine tanker og følelser
Abonner på:
Opslag (Atom)