Nu sidder jeg igen og tænker... Tankerne er fyldt med rod og had til en person, jeg ikke kender... For fanden da også... Hvordan kan jeg hade en kvinde, jeg aldrig har mødt og intet kendskab har til udover det, jeg har hørt fra en person, der er kommet til at betyde rigtig meget for mig? Jeg kan slet ikke have, når folk sårer de mennesker, jeg holder af... Om jeg så kender dem eller ej... Om der var en god grund eller ej... Det er lige meget... Jeg ved bare, jeg hader hende... Jeg har lyst til at finde hende og fortælle hende, at hun var en sæk... At hun ikke fortjente ham, og at hun ikke fortjener, at han er ked af det... At hun ikke er hans sorg værd... Jeg har lyst til at fortælle ham, at han er bedre tjent uden, men jeg ved også godt, at det ikke hjælper noget med sådan, som han har det lige nu... Jeg kan jo huske det fra mig selv... Fra den gang jeg var den med det knuste hjerte... Den der blev såret på en måde værre end noget andet... Det eneste, jeg kan gøre, er at give ham tid... Lade ham vide, jeg er her for ham, hvis han vil snakke om det... Vise ham, at han kan stole på mig... Holde af ham og holde om ham, når han har brug for det... Få ham til at forstå, at selvom det gør ondt nu, så stopper det på et tidspunkt, og det skal nok blive bedre... En eller anden dag skal han nok komme videre, men han skal give sig tid til at komme over det... Og det tager lang tid... Det tog mig mere end et år at komme mig over en fyr, jeg aldrig rigtig har elsket, men som jeg har børn med... Love lost gør altid ondt... Uanset hvor kort eller lang tid man har været sammen... Især hvis det inkluderer et tillidsbrud... Det skal bearbejdes, og det tager tid, før man tør stole på nogen igen... Og man har bare lyst til at skyde ham, der sagde "It's better to have loved and lost than never to have loved at all" for man synes bare ikke, det passer... Og det ved jeg egentlig ikke om, jeg synes den dag i dag... "Heav'n has no Rage, like Love to Hatred turn'd, Nor Hell a Fury, like a Woman scorn'd." virker langt mere sand og passer nok på begge køn...
De siger også "You don't know what you've got until it's gone"... Den synes jeg heller ikke er helt sand... Jeg vidste godt, hvad jeg havde... Jeg vidste godt, hvad jeg havde fundet... Og det var derfor, det gjorde så ondt at miste det... Men jeg har taget det til mig... Jeg kan godt komme videre... Jeg overlever... Så længe jeg stadig har min ven... Med tiden kommer der noget andet... Jeg ved ikke, hvad det bliver eller hvem det bliver med, men det skal nok komme... No rush... I have forever and ever <3>
Ingen kommentarer:
Send en kommentar