Lysere tider forude?

Min tanker driver hen imod at droppe ud fra min uddannelse og starte op på en frisk efter sommerferien... Jeg magter den ikke lige nu... Jeg ved godt, at det er fucking dumt, og at jeg kun har et halvt år tilbage, men jeg kan bare ikke nå at indhente det tabte... Jeg er så langt bagefter, og der er kun en at bebrejde... Det er mig selv... Jeg har slacket alt for meget... Jeg har ikke passet min skole... Jeg har været en røv... Men jeg kan bare ikke klare det... Mit hoved summer med alt for mange tanker og jeg kan ikke fokusere ordentligt på min fremtid... Jeg ved ikke engang om skolelærer er den rigtige vej... Jeg er blevet så meget i tvivl... Jeg kan ikke se mig selv være lærer... Jeg er skribent... Jeg skriver... Jeg føler... Jeg lever... Jeg ånder... Jeg kan sikkert godt undervise, men ville jeg være glad for det..? Jeg tvivler stærkt... Jeg ved ikke, hvad jeg vil... Jeg vil skrive... Jeg vil være mig selv... Jeg vil udgives... Jeg har lyst til at sætte mit fokus på min roman... Det er, hvad jeg kan... Det er, hvad jeg er god til... Forfatterskolen eller journalistisk... Det kunne også være fantastisk... Men det er sindssygt svært at komme ind på de skoler... Og jeg skal også gennemføre gymnasiet først... Men ja... Jeg rambler... Fuck it... I feel like leaving and never looking back...